Åbent Hus i Æblehuset fredag 4. februar kl. 12-16

Fuldt hus i Æblehusets småbørnsgruppe

Æblehusets småbørnsgruppe “Kernen”, som blev åbnet den 1. februar 2010, er gået ind i det nye år med fuldt hus. I den anledning holder Småbørnsgruppen Åbent hus fredag den 4. februar kl. 12.00-16.00.

Således har otte søde småbørn mellem 1-3 år nu deres daglige gang i det nye annex, som til daglig styres af to friske unge pædagoger, Lene og Mette.

Kernen er en integreret del af Æblehuset, men er samtidig sit eget lille hus. Det betyder, at småbørnene til hverdag har deres egen rytme med fx sanglege, motorik, madlavning og gåture, men at de også tager del i flere af de faste traditioner sammen med børnehavebørnene.

I julemåneden har vi fx været med til julegudstjenesten i Rejsby og deltaget i julefrokosten, som blev tilberedt af mellemste gruppe. Vi var selvfølgelig også med, da julemanden kom på besøg!

Er du interesseret i at få dit barn skrevet op til Æblehusets småbørnsgruppe ”Kernen”, så kig forbi vores hjemmeside, hvor du finder en indmeldelsesblanket (www.aeblehuset.com/kontakt). Man er også altid velkommen til at ringe og få en snak om vores pædagogik/hverdag – og til at få et kig ind i vores fine lokaler, hvor vi leger og hygger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *