Indvielse af ”Vodder Fitness og Motorik” v/Carl Holst

Ønsket om at etablere et fitness center i Vodder Idrætscenter har været planlagt i lang tid og er nu ved at blive en realitet. Depotrummet er ved at blive indrettet til formålet. Det er såvel den yngre som den ældre generation, som har ytret ønske om at have mulighed for at dyrke sport, når de har tid til det – så alle interesserede ser frem til dette nye initiativ i Vodder Idrætscenter, som bliver indviet den 1. november 2009 af Regionrådsformand for Region Syddanmark, Carl Holst.

Der er ligeledes igangsat flere aktiviteter for at samle de fornødne midler ind til projektet:

Pengeynglerne
Pengeynglerne Hanne Vejrup, Mads Vejrup, Tina og Torben Hansen, Valdemar Jednoral i samarbejde med VAKS og Ove Møller er i fuld gang med at tjene penge ind til centeret på hver deres måde. De har hver fået kr. 1.000, som gerne skulle være blevet til et noget større beløb.

Fiskekonkurrence den 24. oktober
Eksempelvis, så kan det nævnes at den 24. oktober afholdes der en Fiskekonkurrence i Normsted Grusgrav kl. 7 – 14.30 hvor der er 1. og 2. præmie til størse gedde på hhv. 800 kr. og 400 kr. Der er ligeledes præmie til de 3 største aborrer og ål. Find fiskegrejet frem og kom ud til en dejlig friluftsdag sammen med familien. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Tonny Jessen på tlf. 21268549, Jan (Flex) på tlf. 61357214 og Tommy Vejrup på tlf. 40163508 – se også opslag hos Kwik Spar i Frifelt.

Helstegt pattegris den 1. november
I forbindelse med indvielsen den 1. november, som udføres af Regionrådsformand Carl Holst, serverer Vodder Aktivitets Klub for Seniorer (VAKS) helstegt pattegris

Sponsorstafetløb den 1. november
Der er ligeledes organiseret et stort sponsorstafetløb, hvor 10 lokale borgere løber en stafet på ca. 180 km fra Storebæltsbroen til Frifelt. Hver løber skal aflægge en etape på ca. 5 km ad gangen. Løberne er: Bo Ebbesen, Holger Lassen, Terkel Gad, Jonas Olesen, Bendix Gammelgaard, Bodil Lund, Marit Brinkmann, Karen Dyhrberg, Henrik Nielsen og Søren Olesen. Bob Olesen og Kurt Jensen betjener følgebilen, og bussen med løberne køres af Tommy Vejrup og Henrik Clausen. Følg dem de sidste kilometer den 1. november, hvor de forventes at ankomme til Vodder Motorik og Fitness ca. kl. 14.00.

Indvielsesfesten den 1. november  
Søndag den 1. november indvies ”Vodder Fitness og Motorik” i Vodder Idrætscenter, Sportsvej 3, Frifelt, 6780 Skærbæk.

Program for dagen:
kl. 12.00  Helstegt pattegris med tilbehør tilberedt af Vodder Aktivitetsklub for Seniorer og Andre (VAKS)
kl. 13.30  Afsløring af resultatet fra pengeynglerne
Kl. 14.00  Løberne i ”Storebælt – Frifelt-løbet” kommer løbende til Vodder Idrætscenter
kl. 14.30  Kaffebord sponseret af lokale ”bagere”
kl. 15.00  Officiel indvielse af ”Vodder Fitness og Motorik” ved Regionrådsformand for Region Syddanmark Carl Holst

På selve indvielsesdagen er det også muligt at få en snak med leverandøren af fitness-maskinerne samt få et indblik i hvordan de enkelte redskaber fungerer.

Kom og træn i Vodder Fitness og Motorik – åbningstider
Som medlem kan du træne, når du har lyst i tidsrummet kl. 06.00 – 22.00. Du vil få udleveret et kort, så du selv kan låse dig ind.
Ønsker du at træne med uddannede fitnessinstruktører, er det muligt tirsdage og torsdage kl. 9-11 og 16-21 i november måned.

Yderligere oplysninger om “Vodder Fitness og Motorik” fås ved henvendelse til Søren Olesen, 23 31 22 16, soren-laila @ bbsyd.dk, Frifelt Sportsforening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *