Besøg den Japanske Have i Vodder Sogn den 24. maj

Hanne og Hans Haahr Kristensen har – siden de flyttede – arbejdet mange timer i deres flotte have på Hedebovej 34. Og har bl.a. etableret en flot Japansk Have. Den Japanske Have er en del af en 8.000 m2 stor have, hvor det er muligt at hente inspiration til indretning af egen have.

Den 24. maj kan medlemmer af Frifelt Husholdningsforening og andre interesserede i at tage med og besøge haven hos Hanne og Hans.

Mødetidspunkt ved Frifelt Kro, Roagervej 1 i Frifelt kl. 18.40, hvor de som har lyst cykler sammen til Hedebovej 34.

Ta’ selv kaffekurven med til turen.

Tilmelding til arrangementet til Anette på tlf. 74753287.

Er du ikke medlem af Frifelt Husholdningsforening, så koster det 40 kr. at deltage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *