En superaften med avisand serveret af Jydske Vestkysten

Vodder Sogn er jo blevet udnævnt til at være et lokalt kraftcenter for Jydske Vestkysten ifm. deres Strategi 2012. Et spændende projekt, hvor alle interesserede lokale borgere har mulighed for at bidrage til at gøre nyhederne fra Vodder Sogn endnu mere synlige end de er nu.

I forbindelse med fællesspisningen den 3. marts 2010, serverede medarbejdere fra Jydske Vestkysten en lækker middag bestående af avisand, svinemørbrad, rodfrugtsgratin, grønsager og tomatsalat. Og som afslutning på aftenen – efter et spændende indlæg om projektet – var der ligeledes arrangeret dessert.

Et spændende projekt, som bestyrelsen i Vodder Sogns Lokalråd håber at så mange som muligt har lyst til at deltage i. Som bekendt er synlighed en vigtig faktor for udviklingen i et lokalsamfund, og dette projekt er en unik mulighed for området at blive endnu mere synlig.

Det betyder ikke at https://www.voddersogn.dk ikke vil blive brugt ifm. vidensdeling – men mere at Vodder Sogn også bliver mere synlig direkte igennem Jydske Vestkysten på http://www.jv.dk/ditvodder. Udover synligheden på Vodder Sogns hjemmeside samt Jydske Vestkystens hjemmeside, ja så fortsætter bladet ‘Ævle Bævle’ – men i et nyt mere læservenligt look.

Første udgave af Ævle Bævle i det nye look blev udgivet i februar og kan læses på i dette link http://voddersogn.infoland.dk/aevle-baevle/aevle-baevle-2010/ 

Vodder Sogn vil gerne takke Jydske Vestkysten fordi vi er blevet udnævnt til dette pilotprojekt og ikke mindst for den lækre mad som I serverede den 3. marts. Og også tak fordi I ligeledes hjalp med oprydningen bagefter – ligesom alle andre borgere i sognet gør, når de har tjansen ifm. en fællesspisning.

Det kan jo være vi ses om et års tid efter 300 indlæg på Dit Vodder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *