Fest og farver i Frifelt den 1. august ifm. Post Danmark Rundt

Post Danmark Rundt starter anden etape i Ribe torsdag den 1. august og kommer i den sammenhæng igennem den lille landsby Frifelt ca. kl. 12.30-13.00 tiden. I den sammenhæng er flere lokale og ikke mindst de lokale erhvervsdrivende gået sammen om at skabe en lille fest, som starter kl. 11.00.

I Frifelt ’centrum’ – ved Kwik Spar og Frifelt Kro, bliver folkefesten stablet på benene – og allerede onsdag vil børn og lokale borgere gå i gang med udsmykningen, så det bliver festligt at komme igennem byen – og ikke mindst at være i byen for såvel ryttere som deltagerne ved den lille fest.

Det er Kwik Spar og Frifelt Kro, som står for hovedparten af aktiviteterne.

Hos Kwik Spar kan man i dagens anledning købe specielle Post Danmark kager fra Arnum Bageri samt Post Danmark buketter fra Peter Plant. ”Ja, vi anbefaler lokale borgere at bestille på forhånd hvis muligt”, siger købmand Laila Brinkmann ”så vi ved lidt hvor mange vi har brug for”.

Og på Frifelt Kro, som bliver samlingspunktet for deltagende i festen – vil det være muligt at købe noget – både til maven og ganen. Ikke mindst, så vil Frifelt Eventpark også være åben for interesserede – så det er spændende at tage på en heldags udflugtstur til Frifelt.

Vil du være med til at gøre det til en festdag – så hejs gerne dannebrog i dagens anledning…. og kom en tur til Frifelt Kro fra kl. 11.00.

Se informationer om ruten i dette link http://www.postdanmarkrundt.dk/index.php?p=menu%2Fside.php&menu=28&side=152

Se også Ugeavisens Tønders indlæg den 30. juli: http://ugeavisen.dk/toender/cykler-suser-gennem-frifelt

Se også Ugeavisen Skærbæks indlæg den 31. juli: http://ugeavisen.dk/skaerbaek/fest-og-farver-i-frifelt-i-forbindelse-med-post-danmark-rundt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *