Flot lokalopvisning i Vodder Idrætscenter

Foto: Haymo Krüger, Birkelev

Foto: Haymo Krüger, Birkelev

75 år på bagen og en flot gymnastikopvisning i Vodder Idrætscenter. Det kunne Frifelt Sportsforening vise ved årets lokalopvisning, som foregik fredag den 12. marts.

Alle holdene lige fra Mor, far barn hold, Minipuslinge, Puslinge, Turbo mix, Mini mix, Ungdomshold, M/K Mix og Herreholdet kunne alle vise en flot opvisning.

Efter opvisningen var der hygge med kaffe og kage og mulighed for at se show med gamle billeder af ‘kårle holdet’ igennem årene.

Så du ikke de gamle billeder, kan de ses i dette link http://voddersogn.infoland.dk/billeder/ 

Ved lokalopvisningen blev Årets Frifelter udnævnt. Det er i år Gudrun Sørensen fra Gånsager, som blev hædret som Årets Frifelter for hendes store indsats i Frifelt Sportsforenings regi.

I week-enden tager mange af holdene med til den store forårsopvisning i Løgumkloster.

Flere billeder, taget af Haymo Krüger, BIrkelev kan ses nedenfor:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *