Frifelt Ringriderforening afholdt ringridning i Birkelev

Med masser af deltagere, publikum og perfekt vejr må man sige at Frifelt Ringriderforenings bestyrelse er ovenud tilfredse med arrangementet.

Fredag startede med traktorringridning kl. 18.30. Et rekord-stort antal deltog, nemlig ikke færre end 42, og efter en spændende omkørsel med 8 dygtige herrer, som alle havde taget alle 20 ringe, løb Kjeld Frederiksen, Roager, af med sejren og dermed også æren. Det var allerførste gang Kjeld prøvede traktorringridning, så det var godt gået. Nr. 2 blev Kurt Jensen, Birkelev og nr. 3 Peter Jensen, Gånsager.


10 børn cyklede og her vandt Mette Ebbesen, Frifelt, foran Simon Thysen, Åved, og Morten Jensen, Gånsager.

7 børn løb, nr. 1 Jonas Fuglsang, Gånsager, nr. 2 Helene Jensen, Gånsager og nr. 3 Anders Jensen, Gånsager.

Endelig var der plænetraktorringridning med 12 deltagere, her blev  nr. 1 Mike Ebbesen, Frifelt, nr. 2 Jakob Werner, Fyn, og nr. 3 Kasper Warming, Birkelev.  

Lørdagens deltagerantal overgik helt bestyrelsens vildeste forventninger, idet ikke mindre end 81 ryttere havde lagt vejen forbi pladsen i Birkelev. Det er rekord i nyere tid, og knap 30 flere end sidste år. Det er godt at foreningen har så mange gavmilde sponsorer med alle de præmier, der blev delt ud.

 17 ryttere tog alle 24 ringe, til trods for at der de sidste 8 gange blev redet efter en mindre ring.

Pladskonge blev Arne Schultz, Gredstedbro. Børnekonge: Martin Løbner, 22 r., nr. 2 Henrik Ebbesen, 21 r., nr. 3 Eigil Feddersen, 21 r.     Aldersklasse 15-34: Nr. 1 Carina Jensen, nr. 2 Henning Andersen, nr. 3 Torben Kaufmann. 35-59: Nr. 1 Peter Sjøgren, nr. 2 Mary Bonnichsen, nr. 3 Lenette Olesen, 60-100: Nr.  Jørn Thomsen, alle 24 ringe, nr. 2 Anton Jensen, 22 r., nr. 3 Verner Hein, 22 r.
Se flere billeder her
 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *