Gyseraften i Vodder Sogn

Kan du kende hende?

Kan du kende hende?

Fredag den 16. oktober blev der for 5. år i træk holdt gyseraften med temaet “Mørkeleg, Mystik og Lygter”. En både hyggelig og uhyggelig aften, hvor alle, som har lyst til at deltage, er med til at gøre denne dag festlig.

Gyseraftenen var afslutningen på en hyggelig efterårsferie, hvor der for første gang havde været “Ud & Se” ture og aktiviteter på naturlege- og lejrpladsen Kernen. En uge, som har været en succes og som vil blive gentaget igen til næste år.

Næsten 100 voksne og børn deltog i optoget fra Kwik Spar samt festlighederne i Vodder Idrætscenter, hvor flere børn fik klippet fingrene af og trukket hjernen ud i Jan’s skyggeoperation. I hallen var der mørkeleg med en spændende bane samt fodbold og senere var der et natløb i skoven. I caféen hyggede de voksne med ‘giftkager’ og i hobbyrummet blev der produceret flotte lygter.

I forbindelse med gyseraftenen afholdes der hvert år konkurrencer om bedste forklædning og det både for børn og voksne samt det flotteste udsmykkede hus.

Kun 2 husstande havde tilmeldt sig selve konkurrencen om at deltage i det flotteste udsmykkede hus nemlig Hedebovej 1 og Algade 58 i Frifelt – men mange havde pyntet deres hus alligevel. Og vinderen af denne konkurrence blev i år Susanne og Michael Andersen i Algade 58, Algade som med skeletter, edderkoppespind og flere gravsted i haven havde forvandlet deres husfacade til det flotteste udsmykkede hus i Vodder Sogn. Præmien var et æbletræ, som var sponsorereret af den lokale anlægsgartner, Sørens Plante og Anlægsservice på Klostervej i Gånsager.
Hvad de voksne angår, så blev det Connie Simonsen fra Teglvej i Frifelt som havde lavet forklædt sig som en heks. Præmien var en flot kurv, som var sponsoreret fra den lokale købmand Kwik Spar i Friflet og hvad børnene angår – så var der så mange flotte udklædninger og det var meget svært at bedømme, hvem der skulle præmieres. Men 1. præmien gik til Henriette Jakobsen fra Vasevej i Gånsager, og hun fik et gavekort til at indspille sin egen CD hos Friskolen Orion i Gånsager. Præmien var sponsoreret af Friskolen Orion. Derudover blev Emma Thyssen fra Vasevej i Gånsager og Nicklas Damm Ejsing fra Algade i Frifelt udnævnt til 2. og 3. præmien og fik hver en mindre præmie til at handle for hos Kwik Spar i Frifelt.

En hyggelig men blæsende aften som afslutning på en dejlig efterårsferie.

Se billederne fra arrangementet i nedenfor

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *