Spændende arrangement om Kost – adfærd – indlæringsevne den 1. november

I Motorikbørnecenteret Æblehuset i Frifelt arbejder for øjeblikket med kostpolitik, og som input i den sammenhæng har de inviteret Frede Bräuner til at holde et oplæg mandag den 1. november kl. 19.00 i Vodder Idrætscenter, Sportsve 3 i Frifelt. Et arrangement, som er åbent for alle interesserede.

Frede Bräuner er uddannet folkeskolelærer. Han har siden sin uddannelse beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne. I 1997-98 fik han sammen med sine kollegaer indført obligatorisk madordning på den skole han arbejder på.

Frede Bräuner har, i de seneste 12 år, deltaget i den offentlige debat, om sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne bl.a. gennem radio og tv, avisartikler og foredrag. I 2002 udgav Frede Bräuner bogen ”Kost – adfærd – indlæringsevne”. Ligeledes er han medforfatter til bogen ”Hvad fylder vi i børnene” og fungerer nu som konsulent og en meget efterspurgt foredragsholder.

Frede Bräuner har den holdning, at ernæring, opdragelse, undervisning og omsorg hænger sammen og forsøger i sin skribent- og foredragsvirksomhed at formidle dette gennem udtryksmåder som humor og fortællinger.

Med udgangspunkt i hans erfaringer vil der under foredraget blive sat speciel fokus på sammenhænge mellem børns kostvaner, herunder vitamin – og mineralmangel, ustabilt blodsukker, allergier, og deres adfærd og indlæringsevne. Der bliver lagt vægt på symptomer på forkert ernæring, der opleves blandt børn i hverdagen og de pædagogiske principper og metoder, der kan anvendes i skoler, institutioner og i dagligdagen som forældre, når problemerne skal løses.

Pressen skriver: ”Han mener blandt andet, at man bliver » både dum, fed og doven, hvis man spiser usundt « fortæller Lilian Thorsen. Hun er begejstret for Bräuners livlige fortællestil, hvor han bruger sin krop og flittigt inddrager publikum ved at stille mange spørgsmål. – ”Han talte om taber-mad, og så viste han, hvad det gør ved dem, der spiser usundt, og som ikke får morgenmad”: siger Lilian.”

Af hensyn til planlægningen, vil Æblehuset gerne modtage tilmeldinger inden arrangementet på tlf. 73750900.

Download opslag som pdf-fil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *