Ud & Se, Aktiviteter og Gyseraften i uge 42

Det er overskriften på hvad der kan bydes på i efterårsferien i og omkring Frifelt. En aktiv uge, hvor der er aktiviteter for hele familien i Birkelev, Frifelt og Gånsager. Mange kender ikke til de tilbud og muligheder, som der bydes på i og omkring Frifelt og det vil vi gerne gøre noget ved i lokalsamfundet med denne Ud & Se uge, som byder på aktiviteter for hele familien rundt i området. Ja, det er simpelthen for såvel store som små…

Ud & Se i uge 42 er et nyt tiltag, hvor der om formiddagen er aktiviteter rundt i området og om eftermiddagen er aktiviteterne koncentreret ved Naturlege– og lejrpladsen Kernen ved siden af Vodder Skole og Vodder Idrætscenter.

Ta’ madpakken med… og deltag i spændende aktiviteter
Mandag til onsdag er det muligt at komme på guidede ture rundt i området. Vidste du at der findes en Karpedam, som blev grundlagt af Pastor Jacobsen ved sidste århundrede? Kender du det dejligt område Birkelev-Sønderhede Plantage ved Birkelev Tuegrave? Og ved du at der findes en flot naturhave i Birkelev? Hvis ikke, så kan du komme til det de første tre dage i efterårsferien.

For dem, som har lyst er det muligt at medbringe madpakken og fortsætter derefter på Naturlege- og lejrpladsen Kernen, hvor der foregår aktiviteter både i Kernehuset, i bålhytten og på pladsen for hele familien.  Der vil bl.a. også blive lavet forberedelser til gyseraftenen, som foregår fredag aften. Disse aktiviteter foregår hver dag fra mandag til fredag om eftermiddagen.

Gyseraften fredag aften
Fredag aften i efterårsferien er blevet Gyseraften i Frifelt. Et arrangement, som er blevet en tilbagevendende begivenhed med forskellige underlige væsener i byen og området. Der er traditionen tro, præmie til  bedste udklædte barn, præmie til bedste udklædte voksen, præmie til det hus, som er flottest udsmykket. Deltagende husstande tilmelder sig hos vqn@bbsyd.dk og i og omkring Vodder Idrætscenter foregår der underlige ting.

Overnatning i det fri
Har I lyst til at overnatte på Kernen – så prøv at overnatte i en shelter eller tag telt med. Det er også muligt at overnatte med medlemmerne af Klubben Kernen i Kernehuset fra onsdag til fredag..

Er du interesseret – så kan du downloade programmet i dette link

Vodder Sogns Lokalråd står for arrangementet, og yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Malene von Qualen, tlf. 28741681 eller Merethe Juul Thysen, tlf. 20285668.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *