Weber-grillene glødede til fællesspisningen…

Der var gang i grillkullene da lokale Weberfans havde tændt op for de helt store grills mandag den 30. august.

Torben Post, Jakob Nielsen, Jan Jakobsen og Holger Madsen bød på hakkebøffer, kalkun og kamsteg med tilbehør – bagte rodfrugter og ovngratineret pasta.

Omkring 60 børn og voksne var mødt op for at smage på herlighederne, og at dømme efter mængden der blev spist, så var grillmaden en succes. 2 stk Webergrills med en diameter på hver 1 meter var i brug for at lave mad til de mange gæster ved fællesspisningen i Vodder Idrætscenter.

Næste fællesspisning finder sted mandag den 11. oktober kl. 18.30 i Vodder Idrætscenter. Her vil Frifelt Havneforening – ja, det er der noget der hedder – stå for madlavningen. Måske kan man samme aften få svar på hvad foreningen står for?

Se billeder fra fællesspisningen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *